Historier fra det virkelige liv ... 3+4=7

Blog

Mens vi venter på 2012

User Rating:  / 1
PoorBest 

Mens vi sidder i vores (for nogens vedkommende) nye tøj og venter på vi skal til nytårsfest på Trøjborg. Så går tankerne tilbage på det år der er gået.

Det har været et år præget af store omvæltninger, store sorger og endnu større glæder.

Sommeren brugte vi i Genova bare os to (Marlene og Simon), hvor vi hyggede, gik ud, badede, shoppede og bare nød den Italienske sommer, en tur på kærlighedsstien ved La Cinque Terre var en smuk og varm oplevelse.

Drengene havde vi med til Jesperhus ferie/ blomsterpark, hvor vi med lånt campingvogn, nød nogle dage i den danske sommer, vejret var ok og især en lang tur over Mors, til Thy og Vendsyssel var en stor oplevelse.

Pigerne og jeg (Simon) tog derefter 14 dage til Norge for at vandre og nyde udsigterne fra de norske fjelde, hjdepunktet på turen var en to-dages vandretur hen over Besseggen, hvor der på et smalt sted er henholdsvis 300 og 600 meter ned til søerne på hver side. Det var en virkelig skøn tur og pigerne klarede vandre/klatreturen helt fantastisk, endda med sang de sidste to timer ned til bilen efter sammenlagt 22 timers vandring i Jotunheimen.

Vi nyder hinanden og alle vores dejlige børn. Efter de sidste par dage er vi også klar over hvad det nye år skal bruges til, vi bliver nød til at finde et sted vi kan være alle 7 - på samme tid. Så jagten på en fælles bolig er gået ind og vi håber på at de faldende priser på boligmarkedet vil åbne nogle døre for os i løbet af 2012.

2012 bliver også et år hvor der allerede er planlagt flere rejser, til sommer tager vi til Tyrkiet, i Simon´s forældres lejlighed i Alanya. Vi tager 14 dage alle 7 dernede og glæder os rigtig meget til vores første fælles sommerferie.

Men allerede her i vinter tager vi en uge i sommerhus ved Ebeltoft alle sammen. Det bliver en uge med frisk luft, flotte udsigter fra mols og en masse hygge og god mad som skal nydes mens sauna og spa varmer op.

Den første ferie bliver dog allerede i næste weekend, hvor vi (Simon og Marlene) tager på en helt og aldeles børnefri storbyferie i London, en rigtig forkælelses og shoppetur bare os to ;-)

 

Godt Nytår! fra os alle syv.