Historier fra det virkelige liv ... 3+4=7

Blog

Dengang mor var dreng..

User Rating:  / 0
PoorBest 

Nej rolig nu, kønsskifteoperation var ikke det, som var på menuen i mine yngere dage, men nu er det ikke en hemmelighed, at jeg ikke er den mest pigede prinsessetype denne jord er velsignet med:
Jeg kan ordne afløbene og lege mekaniker for legetøjsbilerne. Har oftest korte negle og har ikke gået i lyserødt siden folkeskolen samt bruger flere penge på bøger end make-up. (Elisabeth Arden.. Hvem??)

Alt dette generer mig ikke. Det gør det derimod, at jeg ikke kan finde ud af, at fører mig frem med stil.
Hopper jeg i et par højhælet sko skvatter jeg rundt, og ligner en vralten and. Bruger jeg tid på make-up, glemmer jeg det kort efter, og ligner derefter en pandabjørn. Prøver jeg at klæde mig feminint, løber mine strømper, eller sømmet på nederdelen hænger fast i stolen og revner. Kort sagt : Jeg er et minefelt for feminitet.

"Hun overdriver vist", tænker du nok nu, men lad mig slå fast, at omgivelserne har mere end en gang, erklæret sig enig med mig: " Neej, har du make-up på, eller har du bare ikke sovet godt?" og " At danse med dig, er ligesom at danse med en mand " , er nogle af de guldkorn mine usmykkede øre har måtte høre. Det er ikke fordi jeg ikke øver - trods mine 38 år øver jeg faktisk stadig.

For ikke så længe siden var jeg til en fin fest, hvor jeg have kjole og flere lag make-up på. Men hvad fik jeg ud af anstrengelserne? Et par revnet strømpebukser inden vi satte os til bord, og en mindre pæn stavgang. I den situation ville en dannet kvinde have pænt sat sig ved bordet, og ladet som ingenting. Men ikke mig! Endnu engang formåede jeg at tiltrække enorme mængde opmærksomhed for min uelegante opførsel, men alligevel led min selvtillid ikke et alvorligt knæk.

Det kan godt være, at jeg er lige så diskret som Anni Fønsbys læber og feminin som Carl-Mar Møller. Men tænker, at jeg er sjovere end dem begge til sammen, og måske er det i virkeligheden mere cool at være den klodsede klumpedumpe, der får folk til at smile, i stedet for at være drømmekvinden i lyserødt, der får folk til at gispe over sin skønhed. Det sidste bliver jeg alligevel aldrig, og det faktum takler jeg med værdighed ...

Så længe leve de drengede piger, som vi heldigvis er et par stykker af i familien …

"Giv slip og vær dig selv - Hvis du tænker for meget over, hvordan du fremstår, vil det sandsynligvis gå galt" Jan Hessner Backe