Historier fra det virkelige liv ... 3+4=7

Blog

De svære valg

User Rating:  / 1
PoorBest 

Vi er mange, der skal blive enige om mange ting -  især efterhånden som vores dejlige børn bliver ældre, og beslutninger begynder at få større betydning for os alle sammen.

Med 3 på efterskole og 2 hjemmeboende børn er der nok af beslutninger, at tage mht. de næste par års skolegang, bopæl osv.

Efter nogle turbulente måneder med valg, tilvalg, fravalg og ændrede planer er der kommet beslutninger :

Efter endt efterskole, 10. klasse, flytter en hjemmefra på kostgymnasium og en anden begynder på gymnasium her i byen. (De får svar på uddannelse i henholdvis maj og juni). Den sidste fortsætter i 9. klasse på efterskole.

Så efter næste sommerferie er status, hvis det går som forventet, at vi har 3 hjemmeboende, 1 på efterskole og 1 på kostgymnasium.

Men det er ikke altid nemt, når vi er flere voksne der skal blive enige - med forskellige holdninger, erfaringer og meninger, som gerne vil hjælpe de unge mennesker i deres fremtidige valg. Det kan desværre være medvirken til, at skabe mere forvirring og holdninger kan vakles. Især når de unge oveni mener, at dens ønsker er de rigtigste.

Fremtidige beslutninger har taget tid, og nogle ting har gjort, at andet skulle tages til revurdering. Problematikker har skullet diskuteres - forebyggelse af uenigheder.

Alle børnene i familien er blevet inddraget i fremtidige planer - Familie er et sted, hvor alle skal trives, trods forskellige holdninger.

Når de voksne ikke er enige, er respekt og kommunikation vigtigt. Meget vigtigt. Det gavner ikke, at den ene voksne beslutter noget med børnene - uden, at have vendt det med den anden part.

Vi håber nu, at vi sammen har fået taget de rette beslutninger - ihvertfald bliver det nogle spændende år for dem alle sammen. Men nu skal dette skoleår selvfølgelig lige gøres færdigt, og de 3 på efterskole skal have tid til at nyde alt det der sker på en efterskole.

Sammen kan vi så begynde, at se frem mod de næste beslutninger som i løbet af et par år nok betyder, at de første begynder at flytte rigtigt hjemmefra.