Historier fra det virkelige liv ... 3+4=7

Blog

Hvor er vi ? - vi er lige her...

User Rating:  / 0
PoorBest 

Hvor er vi ? - Vi er lige her.. 

 Er tiden gået i stå ? Sker der ikke noget i familien mere ? Hvor er vi? 

 Det er absolut ikke fordi der intet er sket, eller at den sammenbragte familie ikke giver udfordringer mere - for så ville vi lyve. 

At forene forskellige holdninger, forventninger og opdragelsesformer har givet smil, sved og tårer - og kan til tider stadig give store diskussioner.  Men når vi er kommet igennem, har det gjort os stærkere. Og efterhånden ved børnene, at trods "uretfærdigheder", kommer vi frem til en fælles løsning. 

 Men hvad er der så sket ? Kort opsummering : 

 * Vi er blevet gift. August 2013. Et smukt, varmt og lige i ånden bryllup. Dejlig stemning. Hygge og samling af de mennesker vi holder af. En absolut bekræftelse på vores kærlighed. 

 * Den ældste pige er startet på efterskole. Nu ser vi en, endnu mere, selvstændig og moden pige, med egne holdningspunkter. Weekenderne i hjemmet er blevet mindre - efterskolen og vennerne er mere spændende ( selvfølgelig). Vi besøger så ofte vi kan - en køretur på 1 1/2 time hver vej. Det seneste besøg var da vi overraskede hende på hendes fødselsdag. 

* De to andre piger er igang med en udvikling. En positiv udvikling. Går i 9. Klasse - skal 2014 starte på efterskole. Hvilket de, og vi, glæder os til. Glæden består i, at det er en oplevelse at viderebringe og få. Og denne oplevelse kan give en personlig indsigt med efterfølgende selvstændighed. 

 * Den ældste dreng skal ligeledes starte på efterskole 2014 - special efterskole. Den nye skolereform vil ikke være positiv for ham - så derfor bliver efterskole 8. klasse valgt.  Han er teenager med dertilhørende humørsvingninger, søvnunderskud, og "forhandlinger". Men ved, heldigvis, at på et tidspunkt forlader hormonerne hans krop - og en mere moden dreng kommer frem. 

* Sidste skud på stammen af børnene. Stadig spejder dreng - som lige nu går op i eksperimenter. Følger med i alt - og har også gerne en menig om alt - hvilket ikke altid bliver modtaget positivt af de ældre børn. 

* De voksne -   Manden, nu med titlen : Direktør. Firmaet tager en del tid - men familielivet er i fokus, når det kræver det.

Kvinden, færdig uddannet pædagog, arbejder i SFO - med timer i undervisningen. Synes kommende skolereform er spændende fagligt. 

 Og skal vi lige runde den anden del af forældrene - Jamen, der er jo en grund til, at man er blevet skilt - og derfor ikke altid er enig om tingene omkring børnene. Vi prøver, at holde os neutrale - men når man kan se, at børnene bliver påvirket knuser det vores hjerter.