Historier fra det virkelige liv ... 3+4=7

Blog

Kan vi blive lykkeligere...

User Rating:  / 0
PoorBest 

 

Må jo sige, at efter begyndervanskeligheder – familiært og (bonus)børnmæssigt – er spørgsmålet: Kan vi blive lykkeligere og forblive lykkelige?! Det mener vi godt – og har derfor taget den beslutning, at vi næste sommer vil give hinanden det løfte: ” I medgang og modgang, og til døden os skiller..`”

Det er nemlig den smukkeste og dejligste kærligheds erklæring, som kan gives – og oveni dejligt, at få lov at holde en kæmpe fest kun i kærlighedens navn.

Datoen er på plads, men bliver ikke offentliggjort før efter det nye år..

Og hvorfor så gifte sig (igen), og har de sammenbragte børn indflydelse? Tja, diskussionerne kunne blive lange, politiske og følelsesmæssige påvirket – men ingen burde være i tvivl om, at vores foregående skilsmisser ikke var ønskelige, især ikke da der var børn indblandet.

”En familie har det ikke bedre, end forældrene har det med hinanden. Børns primære behov for tryghed ligger hverken i ro, renlighed eller regelmæssighed. Det ligger i forældrenes forhold til hinanden. Forældrenes indbyrdes forhold er både kernen i og rammen omkring en velfungerende familie."Lancerede reklamefirmaet Mensch 2011 på en helsideannonce i Børsen.

Det er jo egentlig ret indlysende, men betydningen glemmes ofte: Når vi, som to familier vælger at leve sammen og dermed fusioneres til en, så er det særlig vigtigt, at der er en tydelig enighed blandt vores handlinger – og at disse beslutninger træffes i fællesskab. Men endnu mere vigtigt er det nok, at børnene oplever kærligheden mellem os voksne – og vi glæder os til at fortsætte vores rejse sammen som ægtefolk. Det bliver hårdt og udfordrende men også spændende og givende.

 

Det er så yndigt at følges ad

for to, som gerne

vil sammen være;

da er med glæden

man dobbelt glad

og halvt om sorgen

så tung at bære;

ja, det er gammen

at rejse sammen,

når fjederhammen

er kærlighed

N.F.S. Grundtvig 1855