Historier fra det virkelige liv ... 3+4=7

Blog

Hjem fra sommerferie..

User Rating:  / 0
PoorBest 

Hjem fra sommerferie i sammenbragt familie – Turen gik til Tyrkiet

Ja, vi er jo ikke lige kommet hjem, men den ene dag har taget den anden,– og vupti var en hel måned gået.

Sommerferien er ikke fast fordeltmed denanden forældre på samme måde som julen og nytåret– men alt gik op i en større enhed, og vi drog af sted til Tyrkiet i samlet flok: 2 voksne og 5 børn pakket sammen i en Citroen. Først 3 1/2 timers køretur til Bremen lufthavn (sparede ca. 1000 kr. pr billet ved den manøvre), så 3 timers flyvetur og derefter 1 times kørsel i lejet tyrkisk minibus. Enhver families tålmodighedsprøve – men som gik over alt forventning. Tak for gode underholdningsprodukter..


Vi havde en fantastisk dejlig social ferie!Vi boede forholdsvist midt i Tyrkiet (Alanya)og kunne sidde på altanen og kigge ud på en smuk udsigt, med havet som sidste punkt. Her kunne man virkelig tænke store tanker, hvis det ikke lige var fordi alt gik totalt i stå, i det øjeblikfødderne ramte den tyrkiske varme jord!

Altså ingen store tanker, men derimod afslapning og hygge i 14 dage, men også nogle udfordringer fordi det bare ikke altid er 100 % nemt, at være sammenbragt familie – med forskellige holdninger, tålmodighedstærskel, og forskellige grænser. Men selvfølgelig er der udfordringer ved at være sammenbragt familie! Det er der jo i bund og grund også når man bor sammen i en kernefamilie: Fordi man grundlæggende er enige om børneopdragelsen, er det ikke sikkert, at den også praktiseres på samme måde!Og man kan gå i forsvarsposition, hvis den anden kritiserer ens børn - så det skal virkelig gøres med forsigtighed og omtanke. Det kender jeg da i hvert fald fra mig selv: Hvor nemt jeg end kan se mine egne børns mindre flatterende sider, så er det straks noget andet, hvis min (kommende) mand påpeger dem!

Vi har erfaret, at kodeordet for ferie med sammenbragt familie er planlægning, planlægning, tålmodighed og lige et pift af rummelighed Spørgsmålet er også, hvor gode man er til at tale sammen om udfordringerne – og det er noget vi øver os i at kunne – og er blevet bedre - muligvis er det derfor vi havde en dejlig ferie.